Ny bedemand i Sdr. Felding og omegn

TILLYKKE til Marie Bach Moesgaard Klausen, som netop har åbnet egen bedemandsforretning under navnet Bachs Begravelser.
Maria på blot 31 år er mor til 3 og bor på en landejendom mellem Sdr. Felding og Kibæk. Hun har uddannet social- og sundhedshjælper, og har i 15 år arbejdet på plejehjem. Drømmen om at blive selvstændig bedemand har ligget og luret i nogle år, og nu er børnene en alder, hvor tiden er inde til at tage springet og blive selvstændig. Ægtefællen Peter Moesgaard Klausen bakker Maria op i beslutningen, og her efter sommerferien åbnede Maria dørene til en fysisk bedemandsforretning på Dalgasgade 56 i Herning.
“Jeg er ung, men med 15 års erfaring med omsorgsarbejde med gamle og syge, samt deres pårørende, ligger arbejdet som bedemand naturligt for mig. Jeg ser min unge alder og lange erfaring, som en stor fordel – og jeg håber folk i Sdr. Felding og Kibæk på sigt vil se mig som den lokale bedemand. En bisættelse/begravelse i nær relation til én kan virke ganske uoverskuelig og sorgen kan være næsten altoverskyggende. Her er det vigtigt med en bedemand, som man trygt kan stole på. Jeg vil på fineste vis hjælpe jer bedst muligt gennem, så I ikke skal bekymre jer om det praktiske omkring bisættelsen/begravelsen.”
Vi ønsker Marie al mulig held og lykke med den nye forretning!
