Op til 10 får skambidt og dræbt
Det blev en lidt vild dag på Skjern Å for Eva Christensen og Birgitte Ørskov, som havde regnet med en stille og rolig sejltur på åen. De måtte have gang i beredskabet for at redde et får – og det viste sig, at fåret ikke var den eneste der havde brug for hjælp!
Efter en god halv times sejlads, så de 2 kvinder et får, der stod neden for brinken og ikke kunne komme op igen. Det var ikke muligt at sejle hen og hjælpe fåret, så Eva og Birgitte valgte at ringe 114, men blev bedt om at kontakte 112, fordi beredskabet så kunne se den præcise placering. Og det viste sig, at det ikke kun var ét får der havde problemer. På marken tæt på Skjernvej 131 havde der været ulveangreb i en fåreflok, hvor flere dyr var både skambidt og dræbt. Fåret, som Eva og Birgitte så ved åen, er sandsynligvis sprunget i åen i et flugtforsøg.
Beredskabet måtte sætte en båd i vandet for at få det ene får reddet. Det var afkræftet, men umiddelbart vil det overleve.

Du kan læse mere om oplevelsen og ulveangrevet her:
