Salon AK lukker efter næsten 20 år

Anni Kamp er desværre nødt til at lukke Salon AK, da hun har fået slidgigt i håndled og tommelfinger. Salonen lukker pr. 1/12, så du kan lige nå forbi hende en gang mere, inden hun lukker ned.

Anni fortæller, at det er med vemod at hun lukker salonen. Hun holder af kontakten med kunderne, nyder arbejdet og havde håbet på at fejre 20 års jubilæum om kort tid, men sådan skulle det ikke være. Anni har brugt de seneste måneder til at snuse til en anden branche, og hun har nu fået et fast job på et opholdssted i Holstebro.

Tak til Anni for mange år i Sdr. Feldings erhvervsliv. Vi ønsker dig al mulig held og lykke i dit nye job!