Læserbrev af Mogens Nielsen
Fatamorgana
Læserbrev af Mogens Nielsen, Sdr. Felding, November 2024
Orienteringsmøde vedr. mulig ny REMA1000 butik.
Kan læse at der er mange der synes godt om en ny Rema butik ude ved rundkørslen.
Det er åbenbart en mulig løsning på Sdr. Feldings tilbagegang, som vi alle kan følge med i. Men er det løsningen at udvide Sdr. Felding på den anden side af Vardevej og Skjernvej. Begge veje er stærkt trafikerede.
Prøv at se Kibæk, hvor detailhandlen er lagt uden for bymidten, som nu står tilbage med lukning af næsten alle butikker i bymidten.
Tror ikke vi får flere borgere ved at der måske kommer en ny bydel øst for Vardevej, hvis det er pensionister, hvoraf nogen måske kommer frem med rollator, bliver det jo ikke nemt at komme ind til resten af Sdr. Felding.
Og lige en sidste ting, der går højspændingsledninger tværs over marken, hvor der nok ikke må bygges under. Disse ledninger kan ikke ses på den tegning, som findes på Facebook.
Hvis ikke Rema 1000 har en meget god forklaring på dette, synes jeg at deres plan ligner mere et fatamorgana end noget andet.

