Læserbrev af Ulla Blok
Hvad er en attraktiv beliggenhed!
Læserbrev af Ulla Blok, Sdr. Felding, november 2024
Andre steder i landet får bolig – og lodsejere erstatning, hvis solcelleanlæg, højspændings master eller kabler kommer for tæt på deres matrikler! Det gælder også, hvis der anlægges trafikerede veje!
I Sdr Felding er holdningen blandt rigtig mange borgere anderledes eller måske snarere modsat!
Sådan opfattede jeg det i går aftes ved det orienteringsmøde, som Rema og Abildo s udviklings selskab havde inviteret til !
Flere markerede ved håndsoprækning, at sådan et sted ville de gerne bo !
Rigtig mange klappede, når det præsenterede oplæg til fremtidens boligområde blev rost !
Her blev vist plancher med visualisering af 10 til 15 år gamle træer og skov og tæt lav bebyggelse omgivet af støjvolde mellem to stærkt trafikerede veje og med et Rema 1000 og en anden butik (måske jem og fix) m tilhørende parkeringspladser !
Vedrørende støj så gælder flg jævnfør miljøministeriets hjemmeside:
“For områder med boliger er der en yderligere vejledende grænseværdi for det højeste øjebliksniveau af støjen om natten, støjens maksimalværdi. Grænseværdien for maksimalniveauet er 50 eller 55 dB.”
Det havde de vist overset i går – her blev der talt om en vejledende grænse på 58 dB !
Ved ca 60 dB påregner man varige skader hos mennesker i form af søvnforstyrrelser, stress, øget risiko for hjerte kar sygdomme ! Børn er i øvrigt i øget risiko for at blive syge af støj !
Der blev ikke talt meget om risikoen ved at etablere ud og indkørsel v området for både last og personbiler og bløde trafikanter, det lød nærmest som om det var en mindre ting, der bare skulle fixes med en 60 km zone og måske en tunnel under Vardevej ! Og hvem, der skal dække de trafikale omkostninger ved disse tiltag stod vist heller ikke helt klart !
Rema og Abildo har tidligere fået nej til deres projekt !
Hvis de fremmødte borgeres begejstring resulterer i, at Rema og Abildo på ny retter henvendelse til Herning Kommune om at få genbehandlet deres ansøgning, må jeg jo håbe på, at vi har valgt nogle mennesker, der kan og vil tage det overordnede ansvar for, at sørge for, at der ikke kommer et nyt boligområde ml Vardevej og Skjernvej !
Ulla Blok
Elkjærvej 2, 7280 Sdr Felding