Forrygende Black Friday

Fotos indsendt af Grethe Kamstrup

En forrygende festlig og travl Black Friday er nu til vejs ende. Dagli’Brugsen har haft masser at rive i hele dagen, og krydret med smagsprøver, salg af glögg og kolde drikke udenfor, besøg af Claus Holm som serverede ca. 550 små retter, og til slut juletræstænding og julemandsvækning har det været en GOD dag at være brugsuddeler. Mads Ramskov Hansen udtaler: “Det har været SÅ fedt – en total succesdag, hvor omsætningen i butikken har været 40.000 kr. bedre end sidste år, hvor vi ellers slog Black Friday rekort! Det har været en fantastisk dag.”

Sdr. Felding Borgerforening havde som noget nyt arrangeret juletræstænding og julemandsvækning, hvor de gav gratis varm kakao med skumfiduser og muffins. Og det tog rigtig mange borgere glade imod. Der var masser af børn der talte ned fra 5 til juletræet blev tændt, og rigtig mange som gerne ville have en lille pose fra julemandens kurv. En stor succes, som borgerforeningen allerede nu fortæller, at de forventer at gentage til næste år!