Liv i bagerbutikken

I dag er det brune papir fjernet fra bageriets vinduer, de er blevet vasket, der er sat lyskæder op og flotte malerier pryder vinduerne. Anna & Poul Lomholt har købt bagerbutikken – ikke for at åbne en bagerbutik, men for at skabe mere liv i bymidten.
Hvad der skal ske i lokalerne er indtil nu uvist, men deres håb er, at de kan skabe liv i bygningen og allerhelst med noget der kan være til gavn for byen.
De flotte malerier i vinduerne er malet af Anna & Pouls svigerdatter Mette Lomholt.
Det bliver spændende at følge med i, hvad den driftige familie finder på. Fra sdrfelding.dk skal lyde et stort TILLYKKE med huskøbet – og TAK for igen at skabe liv i bagerbutikkens vinduer.
