Nytårshilsen fra Dagmar Bios koncert- og arrangementsudvalg

Tak for fællesskabet i 2024!
Dagmar Bios koncert- og arrangementsudvalg vil gerne sige TAK for et fantastisk 2024. Vi ææælsker at I vil lege med, både når der er musik, stand up, natur, fællesskab, halloween osv. på programmet Vi bestæber os på at have noget til både store og små, og forsøger løbende at forny os og også bevæge os lidt ud af de vante rammer.
Det er KUN muligt fordi I bakker os op, køber billetter, tør prøve noget nyt og hjælper til med frivilligt arbejde, når vi ber om det.

Dagmar Stand Up  starter op allerede 9. januar 2025 med Jakob Thrane – “Sart”
Dagmar Musik  starter ud d. 20. februar 2025 med en fed aften i selskab med Allan Olsen solo (UDSOLGT!)
Dagmar Madstafet  vender tilbage i september 2025 (mere info følger – vil du gerne være værtsfamilie, så smid os en besked)
Dagmar Halloween  vender tilbage 31. oktober 2025

Har du ideer, ønsker eller kommentarer, så kontakt os endelig på mail@dagmar-bio.dk. Hvem ved – måske er der et eller andet fedt derude, som vi fuldstændig har overset
Fra os til dig: Rigtig godt nytår! Vi ses igen i 2025 til masser af kulturelle oplevelser i og omkring dejlige Dagmar Bio.

KarenMarie & Anna-Mette
Dagmar Bios koncert- og arrangementsudvalg