Dejlig fastelavnsfest!

Sikke en dejlig søndag med dinosaurer, superhelte, prinsesser, pirater, enhjørninge osv. Fastelavnsfesten blev igen i år afholdt i Det Legende Hus af Missionshuset, SF GIF, Menighedsrådet, Sønder Felding Borgerforeningen og Det Legende Hus. I år skete der det særlige, at Gøgleren fra Sherwood kom og underholdt efter vi havde slået katten af tønden. Den sjove overraskelse var sponseret af en pengegave vi har fået fra salg af spejderhuset.

TAK til både børn og voksne, der kom og “legede med”, til Dagli’Brugsen for opbakning, til arrangørerne bag og til de mange glade frivillige der bl.a. stod klar med fastelavnsboller, solgte billetter, stod som hjælpere ved tønderne osv. osv. Pga. alle jer var søndag en særlig dejlig dag i Sdr. Felding.