Træfstævne i Kølkær

Afslutningen på sæsonen nærmer sig for badmintonspillerne i Sdr. Felding. Og i den forgange weekend var 6 af klubbens spillere med ved sæsonens sidste træfstævne i Kølkær. Det var både deltagermæssigt og pokalmæssigt en sløj omgang for Sdr. Felding.

Eneste præmietager var Jeppe Mikkelsen, der overbevisende vandt i grp. 10 herresingle. Dog kom Jeppe skidt fra land med nederlag i 1. sæt til Allan Juhl fra Vildbjerg, men derfra var der ikke meget slinger i valsen. 15-21, 21-14 og 21-6 over Allan. Derefter blev det 21-13 og 21-7 over Jens Degn fra Kibæk inden William Lang blev slået 21-8,21-12 i sidste kamp.
Normalt ville sæsonen afslutte med klubmesterskab. Dette er dog allerede afviklet i samarbejde med Troldhede GIF. Stævnet var en stor succes i Det Legende Hus.
Så nu mangler kun en enkelt runde i holdturnering, samt et par individuelle turneringer i DGI for nogle få af klubbens spillere.