Borgermøde vedr. solceller

Onsdag var der borgermødet vedr. Nørrelandet solcelleanlæg i Det Legende Hus. 40 borgere var mødt op og der var en god spørgelyst. Spørgsmålene blev besvaret og debatteret.

Der var naturligvis deltagere, som har svært ved at skulle bo meget tæt på et sådan projekt, borgere som hellere ville have det til at ligge et andet sted i Herning Kommune. Der var også stemning omkring de muligheder projektet kunne bidrage til i lokalområdet. Med solcelleanlægget følger nemlig en grøn pulje, som er så stor at byen ville kunne realisere projektet i en anden kaliber end dagligdagen byder i dag. Her blev bl.a. spurgt ind til muligheden for undervisning/info tavler i solcelle området til skoling af børn i skolen i grøn energi. Muligheden for at den grønne pulje kunne bistå den fortsatte udvikling og opdatering af f.eks bygninger på efterskolen.

Alt i alt et velarrangeret møde.

Resume modtaget fra Dorthe Viborg, formand for Sdr. Felding Borgerforening