En ricksaw til Sdr. Felding
Tirsdag aften mødtes Herning Kommunes projekthold med lokale borgere i Sdr. Felding Hallen – Det Legende Hus for at tale om cykelfællesskab og nyt liv til rutebilstationen. Det endte med at være et rigtig inspirerende møde om begge emner.
Deltagerne i mødet blev delt op i 3 grupper, som brainstormede en masse ideer, som nu er givet med til projektholdet. Herefter var der et super indlæg om den flotte cykel-sammen-Ricksaw, hvor folk kunne prøve den. Flere meldte sig som kommende lokale piloter til projektet, hvilket vi i Sønder Felding Borgerforening er stolte af.






