Livshistorie med Niels Jørgen Lohff Nielsen

Interessant og flot fortælling af Niels Jørgen Lohff Nielsen i Lokalhistorisk Forening onsdag på Engholm.

Niels Jørgen kom med sit foredrag godt omkring sit liv i Sdr. Felding, med en masse små historier om ting der er sket i hans levealder.

Faderen havde en vognmandsforretning og Niels Jørgen fik også erhvervskørekort til lastbil og har været på en del ture til bl.a. Sverige.
Men det blev revisions erhvervet der blev hans levebrød og i de senere år har han været ansat hos Siemens i Brande.
Niels Jørgen har været med i Sdr. Felding Varmeværks bestyrelse i mere end 40 år, og har været formand for bestyrelsen i rigtig mange år.

Niels Jørgens fritidsinteresser er istandsættelser af sin lastbil og har ind imellem også hjulpet med istandsættelse af børnenes lejligheder. Ja og så er der badminton, skiferie og Mande-hørmer klubben.

Alt i alt et interessant og godt livsforedrag af og om Niels Jørgens liv.

Omkring 85 var mødt op til foredraget.