Seneste nyt om Rema1000

Kære Sdr Felding borgere og opland

Hermed en opdatering på vores projekt ved rundkørslen Vardevej/Skjernvej i Sdr Felding.

Vi har nu fået et møde i kalenderen i september med Herning kommune med henblik på opstart af kommune- og lokalplan.

Vi arbejder fortsat på at få en udvalgsvarebutik med til at supplere Rema 1000 butikken.

I forhold til boligerne har vi 15 personer, som har udtrykt interesse for en lejebolig.

Efter mødet med kommunen vil jeg skrive direkte ud til de interesserede ift. boligerne med henblik på at høre ønsker til størrelser, indretning og lejeniveau.

Hvis flere har konkret interesse i en lejebolig, er I meget velkomne til at skrive til mig på e-mail: m.abildgaard@abildo.dk

Vi forventer at kommune- og lokalplansprocessen løber frem til sommeren 2026, hvorefter vi kan planlægge og igangsætte byggeri. Det vil herefter forventeligt være med åbning i 2027.

Jeg kommer med en ny opdatering efter mødet med Herning Kommune.

Mvh
Morten Abildgaard