Livshistorie med Erik Johansen
Så starter vi en ny sæson i Lokalhistorisk Forening med Livsfortællinger. Første fortæller er Erik Johansen.
Erik er født i 1940 i Herning, hvor hans far bl.a. ernærede sig som vaskeri ejer. De var 2 børn i familien. Efter endt skole i 1954 kom han i lærer i en isenkramforretning, hvor han blev udlært 4 år efter. I 1959 kom han ind som soldat og blev uddannet til sergent i Høvelte. Her var han indtil 1961, hvor han blev gift med Yngva.
I 1966 fik han job på Rationel vinduer, og han og Yngva flyttede til Sdr. Felding. Han arbejdede i 36 år på Rationel vinduer, her blev han med tiden lagerchef og indkøber af træ i Sverige og Finland. Erik og Yngva fik 3 børn, som i dag bor rundt om i Jylland.
Kom og hør hele Eriks livfortælling torsdag d.18. september på Engholm kl. 16.00.
Alle er velkomne og det er som sædvanlig gratis.
Arrangør: Lokalhistorisk Forening for Sdr. Felding, Sandet og Stakroge

