Årets høstgudstjeneste

❤️Hjerteligt velkommen❤️ til årets høstgudstjeneste i Sdr. Felding Kirke, søndag den 14. september kl. 10.00, hvor vi vil takke for årets høst.

Under gudstjenesten vil der som altid være mulighed for at give en god gave via kirkens MobilePay-nummer 888701.

Vi håber de allerfleste benytter sig af denne mulighed. Til dem, som ikke benytter Mobilepay, vil der stadigvæk være mulighed for at give gaver i kuverter, som kan afleveres på vej ud af kirken.
Efter høstgudstjenesten inviterer menighedsrådet på en høstfrokost, hvor vi får en orientering om årets gang i menighedsrådet, og hvad der kommer til at ske fremadrettet.
Som noget helt særligt er der også fernisering af de nye malerier, som Kari Thygesen fra Skjern, har lavet til Sognehuset.