Foredrag fra Aarhus Universitet
Nyhed i DagmarBio
Den 23. september starter et nyt tilbud til dig i DagmarBio. Vi har tilmeldt os til foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” som udbydes af Aarhus Universitet. Til foredragene kommer du tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab og det er på dansk.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Vi starter ud med et spændende foredrag om dine tarme:
Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask ved DNA-forsker Oluf Borbye Pedersen
Bliv klogere på hvordan de mikroorganismer der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt. Hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen (Også kendt som Grøngrødsprofessoren), der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. Det er bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.
Foredragets faglige niveau er højt – højere end man normalt oplever i fx tv og radio – og som deltager bliver du udfordret, men alle kan få udbytte af foredraget.
Foredraget er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens det afvikles eller efterfølgende. At opleve foredraget via livestream er en eksklusiv ”her og nu-begivenhed” som man kun kan opleve hvis man møder op.
Foredraget bliver transmitteret direkte og live fra Århus Universitet. Der vil være en pause på 20 minutter. Man kan stille spørgsmål via SMS og de vil blive forsøgt besvaret de sidste 15 minutter.
Tid: tirsdag den 23. september 2025, kl. 18:45–21:00
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis
Billetter: Mød op i god tid – pladsreservation ikke mulig
Entré: Gratis
