Håndboldkaravanen på besøg

I dag var en særlig dag for førskolebørn og børnene i 0-3. klasse, for håndboldkaravanen kom nemlig forbi!

Håndboldkaravanen er DanskHåndbolds rullende PR- og inspirationsenhed. I samspil med SF GIF kom Håndboldkaravanen ud og præsenterede håndboldspillet, lege og aktiviteter for børnene. På Håndboldkaravanen kunne børnene prøve kræfter med præcisionskast på lærred med nogle af de bedste målvogtere i verden, skyde på fartmåler og selvfølgeligt tryllet med bolden.

Er dit barn fuld af energi og klar på sjove udfordringer? Så er håndbold måske lige sagen! Vi skyder sæsonen i gang med masser af grin, leg og bold – og ALLE kan være med, uansett om man har prøvet det før eller ej.

Hvornår? Onsdag d. 24. september
Tidspunkt? Kl. 16-17

Vi inviterer både børn og forældre til en hyggelig og aktiv opstartstime. Træningen er målrettet børn fra førskole og til og med 3. klasse, og vi lover fart over feltet, sjove øvelser og god stemning.

Tag sportstøjet på og en vandflaske med – resten klarer vi! Tilmelding er ikke nødvendig – bare mød op og vær med. Har du spørgsmål, så kontakt Camilla Rønn på 28293619.