Seneste nyt vedr. mulig REMA1000

Kære Sdr. Felding borgere,
Der er rigtig mange, der spørger til om der snart sker noget med vores udviklingsprojekt ved rundkørslen.
Hermed en opdatering.
I går den 29. september afholdt REMA og jeg møde med Forvaltningen i Herning kommune.
Forvaltningen trækker nu i arbejdstøjet, der er udpeget en kommunal planlægger og vi påbegynder det planmæssige forløb, som skal føre hen til en byggetilladelse i starten af 2027.
I den kommende måned får vi udarbejdet trafik- og støjanalyser.
Forvaltningen planlægger efter at indstille til igangsætning af planprocessen på et Udvalgsmøde her til december.
Såfremt politikerne godkender igangsætning af planprocessen, vil forvaltningen udarbejde et forslag til et kommuneplanstillæg samt en lokalplan, der muliggør vores skitserede projektet.
Disse to forslag/udkast vil herefter blive sendt i 8 ugers høring, hvor I alle har mulighed for at give jeres besyv med.
Når forvaltningen har behandlet de indkomne høringssvar, vil det endelige plangrundlag blive forelagt politikerne for endelig godkendelse. Det forventes at kunne ske i november 2026.
Herefter kan vi søge om byggetilladelse med henblik på at sætte spaden i jorden primo 2027. Herefter tager det typisk 5,5 måned at bygge butikker, ligesom vi vil igangsætte de første etaper af boliger.
Jeg vil fortsat holde jer opdateret her på Sdr. Felding.dk, da jeg ved og hører, at projektet nyder meget stor interesse i byen.
Men alt i alt er vi i et yderst konstruktivt forløb med Herning Kommune både administrativt og politisk ;O)
MVH
Morten Abildgaard
