Dagmar Halloween 2025

  Fredag d. 31. oktober 2025 
Med over 600 gæster til Dagmar Halloween i 2024 fornemmer vi, at Sdr. Felding har taget den skøre og skræmmende tradition til sig. Derfor gentager vi Dagmar Bios ‘løjer’ i skoven og ved Halmhuset i 2025

Fredag d. 31/10 er den igen heeelt gal i Præsteskoven. Knogler rasler, ugler hyler – skoven er forvandlet …og DU er inviteret på skovtur. Det er ganske gratis at få denne helt særlige oplevelse.

Fra kl. 17.30-19.00 er skoven top-uhyggelig og du kan gå igennem skoven med lommelygten tændt. Fra kl. 19.00-20.30 er lommelygter forbudt og skoven bliver LEVENDE!!!

Tør du?? 

Ved Halmhuset kan du finde ro og søde værter, der står klar med varm gullaschsuppe , lækker æblekage , varm kakao og kaffe ☕ fra Klods Hans, som kan købes til aldeles favorable priser. Der er også en bod der sælger fredagsslik og biografklubben serverer gratis popcorn

‼️Indgang til skoven foregår fra indkørslen til Præstebakken. Går du “bagom” direkte til Halmhuset, går du glip af alt det sjove! ‼️