Første træfstævne i sæson 25/26

Badmintonsæsonen er skudt i gang med sæsonens første træfstævne med Sunds Badminton som arrangør. Sdr. Felding var kun repræsenteret ved 2 spillere.
I grp. 5+6 herresingle var Asger Holmgaard Bertelsen med. Asger lagde skidt fra land med 2 tabte kampe. Han spillede sig dog gevaldigt op og tog derefter 3 sejre. Det blev til en delt 2. plads i en 6-mandspulje.
I grp. 2 damesingle var SFGIF repræsenteret ved Monika F. Jacobsen. Pigerne spillede alle mod alle i en 5-mands pulje. 1. kamp blev vindet i 3 sæt og herefter var Monika ganske suveræn og tog 3 overbevisende sejre i 2 sæt.
Flot start på sæsonen for Monika med en sikker 1.plads.
Næste træfstævne er i Vildbjerg d.1 og 2. nov hvor vi forventer at stille med en del flere spillere
