Læserbrev fra Ulla Blok

Den glemte vej eller den glemte del af Herning Kommune
Marts 2004 forsvandt en del af Høgsvigsvej ml Sdr Felding og Borris i et jordskred. Området er gammelt brunkuls område og på grund af risiko for nye skred blev vejen ført uden om de gamle brunkuls søer via en nyanlagt grusvej.
En lodsejer var flink og lod den gl asfaltvej være åben for gående og cyklende. Men i marts i år skete der et nyt skred på stien og den er nu permanent lukket! Fra tid til anden har der været hjertesuk om at få grusvejen asfalteret ! Men nu, hvor både gående og cyklister skal dele vejen med biler, landbrugsmaskiner og enkelte lastbiler er det virkelig påtrængende, at få sikret de bløde trafikanter. Derfor bør der findes en løsning, så det bliver mere sikkert for os alle i færdes i området. Gerne i form af en asfalteret vej og allerbedst hvis der kunne etableres en sti for gående og cyklister.
Vi er rigtig mange, der går og cykler på Høgsvigsvej fordi det er den mest direkte adgang vi har til det dejlige naturområde, der ligger ml Sdr. Felding og Borris. Vejen er også en del af cykelruten “Danmark på tværs” rute 4 ! Så allerbedste løsning ville være, hvis der kom en kombineret gå og cykel sti på hele strækningen. Men lige nu er det farligt at gå og cykle på grusvejen. Tror billederne taler for sig selv !
Håber et nyt byråd vil se positivt på, at forbedre forholdene !
Indsendt af
Ulla Blok
Elkjærvej 2
7280 Sdr Felding
Opstillet for SF
