Drømmeholdet og Å Cyklen

Sdr. Feldings Å-cykel opfyldte et ønske i DR P3‑programmet Drømmeholdet.
Mandag kl. 11.45 ringede telefonen. Det var fra Danmarks Radio. I P3‑programmet Drømmeholdet havde de fået et ønske, de meget gerne ville hjælpe med at opfylde. Carsten havde ringet ind med et ønske om, at hans demente mor kunne få en cykeltur i det gode vejr – for hun elsker at komme ud og mærke livet omkring sig.

Efter at have sendt en fælles besked ud til alle Sdr. Feldings Å-Cykelpiloter, meldte Helle hurtigt tilbage: Den kan hun godt tage
Kl. 11.58 – blot to minutter før programmet sluttede – kom vi igennem på P3, hvor Å-cyklen kunne bekræfte, at Carstens mor kunne få sin cykeltur allerede samme eftermiddag.
Er det ikke bare herligt?

Carsten var meget taknemmelig, og hans mor fik en dejlig tur med sol i ansigtet og vind i håret. Men historien slutter ikke helt dér.
Da de kom tilbage til plejehjemmet, stod der en ældre herre og så lidt trist ud… For han ville også gerne have en tur.
Så Helle skal afsted igen i dag