Sikke en smuk Skt. Hans aften i Sdr. Felding. Se flere billeder nederst.

Vi bringer her Caspar Bennedsens flotte båltale i fuld længde:

____________________________

Rigtig hjerteligt velkommen til Sankt Hans her i Sønder Felding. Tusind tak fordi jeg må være årets båltaler – det har jeg glædet mig meget til!

For 14 år siden flyttede Tilde og jeg til Sønder Felding – uden at kende nogen fra byen og uden at vide ret meget om byen. Sønder Felding var egentlig bare en by, vi kørte igennem uden at tænke nærmere over, hvad byen kunne tilbyde, eller hvad der egentlig foregik her.

Hvorfor flytter man til et sted, man ikke kender?
Den simple grund var arbejde. Sønder Felding lå midt mellem vores daværende arbejdspladser, og vi fandt det hus, vi gerne ville bo i her. Vi havde end ikke gjort os selv den tjeneste at se hvad byen havde af indkøbsmuligheder eller spisesteder. Vi vidste intet om Sønder Felding da vi overtog nøglerne til Kærhedevej 15 i marts 2012!

Vi kom altså hertil uden netværk, uden familie i nærheden og uden de store forhåndskundskaber om byen. Men vi lærte hurtigt noget vigtigt:

Hvis man vil byen, så vil byen også én.

Det er en sætning, jeg har tænkt over mange gange gennem årene, for den beskriver faktisk meget godt vores oplevelse af at flytte hertil.

Kort tid efter vi flyttede til byen, så fik vi vores første barn – Nikoline. Og som mange andre børnefamilier oplevede vi hurtigt, hvordan man gennem mødregruppen, daginstitutionen, skole, fritidsaktiviteter lærer mennesker at kende.

Nogle år senere åbnede vi en lille garnbutik. Det blev endnu en dør ind til fællesskabet. Ikke fordi vi fik mange kunder, men fordi vi fik relationer. Vi lærte endnu flere mennesker at kende, fik gode snakke og oplevede igen den åbenhed, der kendetegner byen.

Det gjorde, at Sønder Felding ret hurtigt blev mere end bare stedet, hvor vi boede.
Det blev hjem.
Og derfor er jeg også stolt af at kunne sige nu, når vi bliver spurgt om hvor vi bor:
Jeg bor i Sønder Felding.
For her oplever jeg, at folk interesserer sig for hinanden – hvis man selv interesserer sig for andre.

Her er der mennesker, som giver en hånd med – hvis man selv giver en hånd med.
Her er der fællesskaber, man kan blive en del af – hvis man selv bidrager til fællesskabet.
Og her er stadig masser af muligheder og livskraft.

Men det kræver, at vi fortsat hjælper hinanden og tager ansvar for byen.

For hvis man vil byen, så vil byen også én.
Vi er måske ikke den største by i Danmark.
Men vi har stadig meget at byde på.
Vi har foreninger.
Vi har aktiviteter.
Vi har traditioner.
Vi har arrangementer som denne Sankt Hans-aften.
Og vi har mennesker, som gerne vil fællesskabet.
Men hvis vi skal være helt ærlige, så kommer fællesskabet jo ikke af sig selv.
Det opstår, fordi nogen møder op.
Fordi nogen stiller op til en bestyrelse.
Fordi nogen hjælper med at arrangere.
Fordi nogen sørger for, at vi kan samles her i aften.
Og det opstår fordi nogen bliver også hængende, når der skal ryddes op igen.
Og husk ”nogen” er ikke altid naboen – det kan også være dig!

Det er frivilligheden, der får hjulene til at dreje rundt.

Og heldigvis har vi mange mennesker i Sønder Felding, som gør en kæmpe indsats. Mennesker som gennem mange år har været med til at skabe aktiviteter, fællesskaber og oplevelser for os andre.

Dem skylder vi en stor tak.
Men vi skylder dem også noget mere.
Vi skylder dem, at de ikke står alene. Vi skylder dem at ”nogen” også hjælper til!
For mange steder oplever man, at det ofte er de samme mennesker, der bliver spurgt.
De samme mennesker, der siger ja.
De samme mennesker, der tager endnu en tørn.
Og selv om de gør det med glæde, kan et fællesskab ikke leve af få stærke kræfter alene. For selv ildsjæle kan brænde ud

Hvis vi gerne vil have en levende by også i fremtiden, så kræver det, at flere byder ind.
Ikke nødvendigvis med store opgaver.
Ikke nødvendigvis med mange timer.
Men med det, man kan.
Måske hjælp til et arrangement.
Måske en plads i et udvalg.
Måske et ja, når nogen spørger.
Ingen kan gøre alt. Men alle kan gøre noget.
Og når mange gør lidt, kan vi sammen skabe rigtig meget.
Det er faktisk sådan, de stærkeste fællesskaber bliver bygget.
Ikke når nogen få løber stærkere og stærkere.
Men når flere vælger at gå med.
For hvis man vil byen, så vil byen også én.

Men den sætning rummer herfra også en opfordring.

For byen kan kun blive ved med at være den by, vi holder af, hvis vi alle sammen er med til at løfte den.
Hvis vi møder op.
Hvis vi engagerer os.
Hvis vi tager ansvar for mere end os selv eller vores egne børn
Sådan sikrer vi, at Sønder Felding også om 10, 20 og 50 år er et sted, hvor folk har lyst til at bo.
Et sted, hvor børn vokser op i stærke fællesskaber. Og hvor de lærer at man skal yde for at kunne nyde!
Et sted, hvor nye tilflyttere føler sig velkomne.
Et sted, hvor der stadig sker noget.

I aften følger vi en gammel tradition. Vi fejrer sommeren, lyset og fællesskabet.
Men jeg synes også, vi skal bruge aftenen til at glæde os over alt det, vi har sammen her i Sønder Felding.
Og til at sige tak til alle dem, der gør en forskel.
Tak til dem, der giver en hånd med.
Tak til dem, der tager ansvar.
Tak til dem, der får tingene til at ske.
Og måske også huske os selv på, at fællesskabet ikke kun er noget, vi nyder godt af.
Det er noget, vi skaber sammen.
For det stærkeste lys i Sønder Felding kommer ikke fra bålet.
Det kommer fra mennesker.
Mennesker, der vil byen.
Og som derfor oplever, at byen også vil dem.

Rigtig glædelig Sankt Hans. Tak!