Café- og danseaften fredag d. 2. marts
Modt. fra Lene Schmidt Sdr. Felding Kulturforening
Det plejer at være en rigtig hyggelig aften med god mad og dejlig musik i selskab med glade mennesker, og man kan få en snak og en dans. Caféaften er ikke kun for foreningens medlemmer. Der er plads til alle, som har lyst til hyggeligt samvær, og som gerne vil danse. Vi håber, at mange har lyst til at være med. Så ingen betænkning – men kridt skoene og kom med! Det er i kultursalen i Det Legende Hus.

