Category Archives: Nyheder
Offentlig præcisering fra Sdr. Felding Borgerforening
Offentlig præcisering fra Sdr. Felding Borgerforening
I en artikel i Herning Folkeblad er det desværre blevet fremstillet, som om Sdr. Felding Borgerforening er positiv over for en kommende Rema 1000 i byen.
Dette er ikke korrekt.
Borgerforeningen har ikke ændret holdning og har ikke taget stilling i sagen. Foreningen forholder sig fortsat neutral.
Den udtalelse, der henvises til i artiklen, var min personlige holdning og ikke et udtryk for bestyrelsens samlede synspunkt.
Borgerforeningen træffer beslutninger i fællesskab, og der er ikke truffet nogen fælles beslutning i denne sag.
Med venlig hilsen
Lene Damkjær
Formand, Sdr. Felding Borgerforening

Sidste tilmelding til MGP er i morgen, tirsdag – skal du nå med?
Herlig fastelavnsfest i Sdr. Felding
Over 200 gæster var med til at fejre fastelavn i Det Legende Hus. Der var masser af kreative udklædninger, flotte kostumer, glade børn og høj stemning hele eftermiddagen.
Stort TAK for hjælpen til de mange frivillige, der var med både før, under og efter. Uden dem ville det være svært at afholde så stort et arrangement.
Åby – Open by night
Inden eleverne på Sdr. Felding Skole gik på en velfortjent vinterferie, havde hele skolen emneuge. Temaet var “byen i byen”, hvor eleverne mødte ind til en mini-by, hvor de kunne søge om at blive ansat i forskellige butikker og firmaer. Åby var et lille samfund med både bageri, food truck, motionscenter, genbrugsbutik, brugskunstbutik, neglesalon, bank osv. osv. Eleverne arbejdede fra mandag til torsdag, fik 80 Åby skillinger i løn for en dag, og kunne så på skift holde fri og gå på indkøb hos hinanden.
Torsdag var de 250 elevers forældre inviteret til “open by night” i Åby. I banken kunne forældrene veksle danske kroner med Åby skillinger, og derefter kunne de gå på indkøb i de mange livlige butikker rundt på skolen. Eleverne mødte på skift ind på deres “arbejdspladser” og betjente kunderne. Skolen summede af liv, dufte og lyde til en virkelig hyggelig og anderledes skolefest.
Åby gav helt tydeligt eleverne en masse læring om, hvordan et samfund fungerer – hvordan der er indtægter og udgifter i et samfund, hvordan man skal yde for at kunne nyde og det var en fornøjelse at se, ALLE årgange arbejde sammen på kryds og tværs.
PARASTOU tester
Billetter kan du fange HER
Holy moly, hvor vi GLÆDER os!! ![]()
Ugens billard resultater
Hold 1 spillede hjemme mod Grønbjerg og det var en svækket hold som spillede, hvor der var sygdom til 3 mand. Derfor var der debut til Lars Marinussen på holdet og alle reserver klarede det nogenlunde med smalle nederlag. Det blev i alt til et nederlag på 6 – 2. Henning Knudsen vandt med 400 mod 364 og et snit på 10.25, Guf tabte med 388 mod 400 og et snit på 7.32, Ole Pedersen tabte med 202 mod 300 og et snit på 8.41 og Lars Marinussen tabte med 266 mod 300.
Nyt testshow

Ej, men for susen da…
Det her er alt hvad du får lige nu. Du kan liiige nå at få købt fredagsslik inden vi
Generalforsamling i Lokalhistorisk Forening

Hjælp Herning Kommune med input

Herning Kommune vil gerne høre om dine ønsker og drømme, når du skal vælge bolig og bykvarter
Spiller energimærke en rolle? Vil du helst renovere eller bygge nyt? Med andre ord spiller klimahensyn en rolle i dine overvejelser?
Hvis du er mellem 18-35 år og er på vej ind – eller netop er kommet ind – på boligmarked, vil vi gerne stille nogle spørgsmål. Det kan være som interview af en halv times varighed, hvor spørgsmålene bliver tilsendt på forhånd, eller en skriftlig besvarelse.
Hjælp os og tilmeld dig i formularen via linket – deadline senest tirsdag d. 10. februar
Så vi kan finde ud af mere om de lokale boligdrømme.
Link til formular: https://www.herning.dk/om-kommunen/hvad-betyder-klimaet-naar-du-vaelger-bolig-og-bykvarter-
Flotte resultater til træfstævne
Igen flotte resultater leveret af badmintonspillerne fra Sdr. Felding.
I den forgangne weekend afholdte Gjellerup sæsonens 5. træfstævne. Sdr. Felding var fint repræsenteret ved 12 spillere, som alle leverede flotte præstationer. Og igen blev der hevet mange pokaler med hjem.
Malthe Kjær vandt bronze i grp.0 herresingle. Malthe gik videre fra puljen som nr.2 og tabte derefter semifinalen efter en jævnbyrdig kamp til en spiller fra Kibæk.
I damedouble grp.3-4 blev det guld til Lærke og Katrine Korsholm. Guldet kom i land efter 3 overbevisende sejre. Alle kampe vundet sikkert i 2 sæt.
Monika Jacobsen og Oliver Jacobsen fortsætter begge den flotte sæson de hver især har gang i. For Monika blev det sæsonens 3. oprykning i grp.4 damesingle. 5 sejre i 5 kampe og dermed guld og oprykning til grp.5. Hun vandt flot alle kampe i 2 sæt.
Storebror Oliver vandt guld i grp.5 herresingle. Efter flere tætte kampe kunne Oliver træde op øverst på podiet efter 5 vundne og 1 tabt kamp i en meget jævnbyrdig række.
I grp.10 herredouble blev det sølv til Jesper Bertelsen og Ulrik Mikkelsen. Efter sejre blev det nederlag i 3 sæt i finalen til et par Jesper og Ulrik ellers havde vundet over i puljespillet.
Sidste mand på podiet fra Sdr. Felding var Jeppe Mikkelsen i grp.10 herresingle. Der var ikke så meget slinger i valsen og efter 4 sejre i 2 sæt blev det guld til Jeppe.
Næste træfstævne afholdes i Kølkær hvor vi kæmper for flere pokaler til Sdr. Felding
Indlæg indsendt af Ulrik Mikkelsen, SF GIF Badminton


























