Category Archives: Nyheder
Kan du li’ fodbold?
Seneste nyt om Rema1000
Kære Sdr Felding borgere og opland
Hermed en opdatering på vores projekt ved rundkørslen Vardevej/Skjernvej i Sdr Felding.
Vi har nu fået et møde i kalenderen i september med Herning kommune med henblik på opstart af kommune- og lokalplan.
Vi arbejder fortsat på at få en udvalgsvarebutik med til at supplere Rema 1000 butikken.
I forhold til boligerne har vi 15 personer, som har udtrykt interesse for en lejebolig.
Efter mødet med kommunen vil jeg skrive direkte ud til de interesserede ift. boligerne med henblik på at høre ønsker til størrelser, indretning og lejeniveau.
Hvis flere har konkret interesse i en lejebolig, er I meget velkomne til at skrive til mig på e-mail: m.abildgaard@abildo.dk
Vi forventer at kommune- og lokalplansprocessen løber frem til sommeren 2026, hvorefter vi kan planlægge og igangsætte byggeri. Det vil herefter forventeligt være med åbning i 2027.
Jeg kommer med en ny opdatering efter mødet med Herning Kommune.
Mvh
Morten Abildgaard
Blive rejsehelt – kør gratis med tog og bus i en måned!

U15/16 fodboldgutter

Hey gutter – så er vi igang med en ny fodboldsæson i SF GIF, og vi har et hold til DIG der er U15/16 og går i 8. eller 9. klasse.
Træningen om onsdagen fra kl. 16.45-18.00 er en blanding af fede teknik-øvelser og små kampe mod hinanden. Kampene tar’ vi til for at have det sjovt sammen og udvikle vores fodbold-skills …nå ja, og så er det jo svært at være sur hvis man også vinder
Kom op på stadion allerede i dag og prøv en træning. Det vil du IKKE fortryde!
Stafet for livet – Kræftens Bekæmpelse
På lørdag har du mulighed for at deltage i et hyggeligt og rart arrangement, hvor du støtter Kræftens Bekæmpelse. Stafet for livet afholdes lørdag fra kl. 10-22 på Herning Atletikstadion, og ALLE er velkomne
Med udspring i Sdr. Felding er der hele 3 hold du kan vælge imellem:
Team LIFE – med holdkaptajn Lene Schmidt
Team Felding – med holdkaptajn Mia Nielsen
Team Tænk over livet – med holdkaptajn Anna-Mette Fjord Kristensen
Alle 3 hold tager imod deltagere og donationer med åbne arme! Sdr. Felding plejer generelt at være ret godt repræsenteret til stafetten – lad os vise, at det kan vi selvfølgelig igen
Ring eller skriv til Anna-Mette på 40717200, hvis du har spørgsmål vedr. stafetten.
Gevinst til gæst nr. 50, 100 og 150
Gevinst til gæst nr. 50, 100 og 150
DU kan blive den heldige vinder af en af vores 3 gevinster: vi har nemlig en gave til gæst nr. 50, 100 og 150
Du skal bare ind på detlegendehus.dk og købe en billet til årets halbal så er du helt automatisk med i konkurrencen!
Det er 20. september
Det er lækker mad og fede rytmer
Det er socialt samvær og FEEEST!!
Kom frisk – vi glæder os MAX
Tilmeldingen åbner mandag kl. 6

Så er skolen godt i gang og liiiige om lidt skal vi også spille badminton igen. Så kære børn og unge, meld jer til på dette link: https://www.sfgif.dk/sportsgrene/badminton
Vi glæder os til at se en masse børn og unge i hallen hver tirsdag fra d. 2. september.
Fodbold for før-skole, 0. og 1. klasse

Dagmar Bio sælger medlemskort

I dag, fredag, mellem kl. 15 og 17, sidder biografklubben klar i Dagli’Brugsen, hvor de sælger medlemskort til den kommende sæson.
Kom og hils på dem og se det nye program.


