Category Archives: Nyheder
Jan Gintberg testede “Miraklet” d. 11/12-24
Vintertilbud fra Osman
Osman fortsætter fejringen af 10 års jubilæet med et kanon VINTER-TILBUD. Se bare her:

SF GIF Sdr. Felding Open 2025
Igen i år kan du komme i Det Legende Hus og give den max gas til indendørsfodboldstævnet Sdr. Felding Open d. 3-5. januar. Tilmeldingen er ÅBEN!
Særtransport gennem rundkørslen

Fotos indsendt af Lise Madsen
I nat omkring kl. 4 kom en helt særlig transport gennem rundkørslen ved Sdr. Felding. Kæmpe-dele af verdens største vindmølle fra Siemens Gamesa skulle transporteres fra Brande til Borris, hvor læsset venter på at komme på næste del afrejsen mod Hvide Sande. Da kortegen kom til Sdr. Felding kunne de borgere der stod klar ved rundkørslen og ved vejen mod Troldhede se, at kortegen bestod af tre vogntog med en nacelle (vindmøllehuset), en generator og et nav (den, hvor vingerne monteres på). De tre vogntog var til sammen måske 250 meter lang og sidste vognlæs var så højt, så højspændingsledningerne ved rundkørslen blev løftet højere op af en kran, for at navet kunne gå under. Vognlæsset med navet blev trukket af to lastbiler og skubbet af én lastbil. Kortegen var forsinket, men omkring Sdr. Felding lod det til at alt gik planmæssigt og mange så på, mens de imponerende læs roligt trillede forbi.
Se flere fotos herunder.
Ugens billardresultater
Sidste runde inden jul var ikke nogen succes. Et stort rundt 0 for Sdr. Felding billardklub, hvor der kun var 2 hold i kamp (hold 2 var oversidder).
10 års jubilæumstilbud hos Osman

Fredag er det 10 år siden, at Osman første gang slog dørene op hos Bella Rosa Pizza & Grill. 10 fantastiske år, som Osman vil fejre med et særligt jubilæumstilbud til DIG!
Tilbuddet gælder HELE weekenden fra 6-8. december ![]()
Se dét er et godt tilbud ![]()
Særtransport på Skjernvej
Liv i bagerbutikken

I dag er det brune papir fjernet fra bageriets vinduer, de er blevet vasket, der er sat lyskæder op og flotte malerier pryder vinduerne. Anna & Poul Lomholt har købt bagerbutikken – ikke for at åbne en bagerbutik, men for at skabe mere liv i bymidten.
Hvad der skal ske i lokalerne er indtil nu uvist, men deres håb er, at de kan skabe liv i bygningen og allerhelst med noget der kan være til gavn for byen.
De flotte malerier i vinduerne er malet af Anna & Pouls svigerdatter Mette Lomholt.
Det bliver spændende at følge med i, hvad den driftige familie finder på. Fra sdrfelding.dk skal lyde et stort TILLYKKE med huskøbet – og TAK for igen at skabe liv i bagerbutikkens vinduer.
Fantastisk julemesse

Igen i år kunne børnene i Sdr. Felding følge tambourkorpset og julemanden gennem byen, og slutte af med dans om juletræ og slikposer fra julemanden. I Det Legende Hus var der rekordstor julemesse. Hele 106 meter stande fordelt på 34 udstillere var klar til at tage imod de ca. 800 voksne og 150 børn der var på besøg i løbet af de 3,5 time, som julemessen varede.
Der blev solgt 35 liter suppe og 300 æbleskiver med gløgg og delt 9 kg flødekarameller ud af Julemanden.
Til julemessen var der liv og glade dage. Der var masser af konkurrencer på standene, lækre gevinster, et meget velbesøgt SF GIF tombola, hvor der var hele 500 gevinster. DJ Mobildiskotek sørgede for hyggelig julemusik og 2 energiske hip hop dansere gav den gas til musikken.
Udstillererne melder om et ok salg ved standene – og Dorthe Viborg, formand for Sdr. Felding Borgerforening, er taknemmelig over at der igen i år var et fantastisk godt samarbejder mellem de frivillige: “Alle ved hvilke opgaver de har og vi hygger os med det” udtaler Dorthe.
Sdr. Felding Borgerforening melder klar til endnu et juleoptog og julemesse i 2025.


