Konfirmation i Sdr. Felding udsat til d. 19. og 20. juni
Sdr. Felding kirke har i formiddags meddelt alle konfirmander og konfirmandforældre, at de 2 planlagte konfirmationer den 2. maj 2021 flyttes til 4 gudstjenester henholdsvis den 19. juni kl. 9.30 og 11.00 og den 20. juni kl. 9.30 og 11.00. Vi offentliggør senere, hvem der konfirmeres hvornår, ellers må man forhøre sig hos konfirmanderne eller deres forældre – de har nemlig fået det at vide via deres e-mail.
Ps. Anna og Samuel var også forbi alle konfirmanderne i går med deres konfirmandbibler, en lille hilsen, samt lidt slik. Håber, at det faldt i god jord.
