Nu er der igen liv på Vardevejens Kiosk
Skrevet af Grethe Kamstrup
Frank Mozart Johansen kommer fra et arbejde som slagtermester i Løvbjerg Tarm hvor han var i 4 år, Det gav Frank et grundlag til og for interessen for butiksfaget og måske prøve kræfter og mod til at starte og blive selvstændig.
Som slagtermester kommer man vidt omkring både ledelsesmæssigt og fagmæssigt. Han var en del af ledergruppen i butikken, samt var med til at tage beslutninger.
Så efter et år som købmand i Ådum, kunne han godt se sig selv prøve kræfter med at ….
køre Vardevejens Kiosk videre, (den har som bekendt været lukket en tid)
Frank Mozart kommer fra Hoven området og vil gerne prøve kræfter med Vardevejens Kiosk, hvor der jo på stedet er aktivitet i forvejen, som bekendt holder Diner 151 til som ejes af Vicki Arbjerg.
Der var ikke langt fra tanke til handling. Frank ansatte sin Mor Eva Johansen som medhjælper.
Eva og Frank starter tidligt om morgenen med rundstykker til de morgenfriske.
Der vil også være smørrebrød, boller samt varm leverpostej at tage med hjem, samt kaffe hele dagen.
De to vil også have nogle små konkurrencer i løbet af ugen som bliver trukket om lørdagen.
Der vil være Ja-Tak tilbud ind i mellem og de vil være at finde med tilbud på FB.
En god nyhed er at Lotto – Varelotteriet og Landbrugslotteriet vender tilbage til Sdr. Felding fra Bageren i Kibæk. Der er jo mange der har lidt svært ved at komme til Kibæk.
Men der går nok lige en lille måneds tid før det er helt på plads, samt det igen bliver muligt at købe gas igen.
Der vil efterhånden komme flere varer på hylderne af forskellige og måske spændende slags.
Jeg håber Sdr. Felding borgerne vil tage godt imod mor og søn.



