Smykker stjålet på Åparken
Politirapport modtaget fra Brandebladet
I løbet af en uges tid frem til i går tirsdag, har der udover tyveriet på Præstevænget, været indbrud i et hus på Åparken, som støder op til Præstevænget, så det er en nærliggende tanke, at det er den eller de samme gerningsmænd m/k, der har været på spil her. På Åparken er det særdeles tydeligt, hvordan tyven(e) er kommet ind i huset: en terrassedør er brudt op, hvorefter stort set alt er blevet gennemrodet. Fra stedet er der ifølge politiets døgnrapport stjålet en hel del smykker.
