Men´s Room 4 i Dagmar Bio onsdag aften

Modtager fra Dagmar Bio
Onsdag i efterårsferien 2021 fik vi ENDELIG besøg af d’herrer Chris og Hartmann. På trods af udsættelser, var salen fuld af glade mennesker, der var klar til at tage imod adskillige verbale bank fra de to stand-up’ere. Eller… det er jo primært kvinder, der får en ordentlig tur, når de to rykker ud i Men’s Room opsætningen, og det her var ingen undtagelse.
Men inden de to gik på scenen, iførte flere publikummer på første række sig ….

de regnslag, vi havde lagt frem. Det var blot en service fra Dagmar Bios side, da al erfaring viser, at Chris ofte hidser sig så voldsomt op, så mundvandet ryger i alle retninger.
Undervejs i showet kom de to omkring mange emner – bl.a. feministerne og deres mange skarpe holdninger til køn, kvinders brug af make up og så fik Chris’ kones nyeste investering (lækre kopper) også en ordentlig overhaling!
Intet er for småt til, at de to kan hidse sig op… og det er hylende morsomt, for man kan jo tåkrummende genkende sig selv og andre, i de her forskellige historier.
TAK til Men’s Room 4. Vi håber at se jer til en omgang Men’s Room 5 – for mon ikke kvinderne omkring de 2 komikere nok skal dumme sig nok til, at der bliver materiale nok til et show mere