Café C åbner mandag morgen

Tekst og billeder af Grethe Kamstrup
Michelle og Niels åbner det nye madsted i morgen den 1. november på Vardevej 151 i Sdr. Felding
Michelle har længe haft ønske om at åbne et madsted, hvor der laves dét alle kender nemlig Mormormad.
Michelle er født på Falster i 1987 og flyttede til Kibæk i 2016. Hun mødte Niels i 2018 og de bosatte sig i Skarrild.
Som skrevet, havde hun altid ønsket at åbne et sted, hvor hun kunne lave gammeldags mad. Nu var muligheden der sammen med Niels, som var med på ideen.
De søgte efter lokaler og så der var et ledigt lokale på Vardevej 151. De kontaktede …..

Tage som ejer stedet, og som ønskede at få det lejet ud og denne gang var han heldig.
De to ihærdige mennesker Michelle og Niels gik straks i gang med at male sætte nyt loft op og få nyt inventar, men tænkte sig godt om. Hvis de kunne finde noget godt og fint brugt var det i orden at købe det.
De har god forbindelse til reklamemand Michael Madsen (Designer & Owner of TXTRYK) Samt Henrik Thejl der laver alt i smukt råtræ.
Michelle brænder for det hun går i gang med og jeg kan mærke at det her satser hun virkeligt på. Når jeg ser hende tage hånd om alt hvad der har med Cafeen at gøre.
Hun er med ind over alt både med Logoer på borde og servietter.
Hun vil prøve med madlavning af Mormormad, som bliver lavet helt fra bunden af, sammen med de to kokke hun har ansat.
Der vil være (Stegt flæsk/m persillesauce hver onsdag) og hver fredag vil der være noget lækker på menuen.
Michelle åbner hver dag Kl. 05.30 så der vil være mulighed for lastbilchauffører at købe kaffe og måske madpakke til turen videre.
Der vil også være smørrebrød og stjerneskud, som skal bestilles i god tid da der kun bliver brugt friske råvarer.
Der bliver også lidt godt til børnene – såsom små burger.
Sidste frist for bestilling af Mortensand er den 7 november.
Det har været en stor fornøjelse at se hvor meget de to laver i den nye Café, med friske farver og flotte logoer.
Jeg håber Sdr. Felding-boerne vil tage godt imod de flittige og modige par.

I billedkavalkaden under her, kan man følge den sidste måneds arbejde for at få alt klar til åbningen.