Sdr. Felding er over Corona-bekymringsgrænse

Modtaget fra Søren Juul Baunsgaard Kultur- og Fritidschef i Herning Kommune
De nyeste tal fra sundhedsmyndighederne viser, at Sdr. Felding nu er over bekymringsgrænsen på antallet og andelen af smittede med covid-19. Det betyder, at I som foreninger og facilitet opfordres til at studere de anbefalinger til smitteforebyggende tiltag, som blev beskrevet i det brev, som vi sendte til jer i går. Læs her
Det er vigtigt at understrege, at der er tale om anbefalinger, og, at der ikke lægges op til at aflyse aktiviteter.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut, er der de sidste 7 dage konstateret 22 corona-smittede i Sdr. Felding og positivprocenten er 9,6, mod 2,6 på landsplan.