HJÆLP, HJÆLP, HJÆLP

Idrætsforeningerne i de små byer har de seneste år været udfordret af faldende medlemstal. Mange børn/unge skifter ind til de større omkringliggende byer eller melder sig helt ud af idrætsforeningerne. Hermed bliver det svært at fastholde idrætstilbud til vores børn/unge i lokalsamfundene, hvilket kan være katastrofalt for byer af fx Sdr. Feldings størrelse, hvis vi skal undgå at overlade børnene/de unge til bl.a. kedsomhed.

Foldboldudvalget har derfor de sidste år arbejdet på at fremme det sociale aspekt i at spille fodbold i SF.GIF. Vi vil rigtigt gerne, at vores fodboldspillere synes, at det er sjovt at være sammen om at spille fodbold i SF.GIF. Vi har derfor søsat forskellige initiativer for at fremme de sociale relationer, ikke kun på det hold man spiller, men også på tværs af holdene.

Vi vil meget gerne arbejde videre med dette bl.a. ved at sende vores hold til forskellige stævner/cups, hvor de får muligheden for at være sammen og heppe på hinanden på tværs af holdene. Dette koster dog penge og vi vil nødigt sætte kontingentpriserne … op, da det også ville kunne afholde nogle fra at spille fodbold i SF.GIF.
.
Fodboldudvalget har derfor indgået et samarbejde med MCH om at servere til nogle af deres forskellige arrangementer.

Vi ved allerede nu, at vi skal servere under det forestående VM i ishockey, som løber af staben fra d. 4. – 17. maj. Vi mangler derfor en masse frivillige, som kan tænke sig at bakke op om dette initiativ.

For at kunne hjælpe med at servere skal man hverken være uddannet tjener eller være vant til at servere. Eneste krav er, at man er fyldt 18 år og er nogenlunde godt gående.

Kunne du have lyst til bruge nogle timer på at yde et stykke frivilligt arbejde til gavn for vores fodboldspillere, hører vi meget gerne fra dig. Send en sms eller ring til Ulrik Mikkelsen, tlf. 25782888, som koordinerer hvem og hvornår, man evt. vil komme til at skulle servere.

Vi glæder os til at høre fra jer.

M.v.h.
Fodboldudvalget i SF.GIF. v. Anette Rahbek