Stor tilslutning til podekursus i Stakroge onsdag eftermiddag

Da det er blevet besluttet at omdanne Stakroges gamle fodboldbane/træningsbane til en ”Fauna og frugtpark”, havde borger- og idrætsforeningens nedsatte Fauna og frugtlaug, inviteret til et kursus i hvordan man poder frugttræer. Og det tilbud havde 16 borgere taget imod.
Til at fortælle om podning havde man hyret Boi Jensen, indehaver af planteskolen ”De gamle sorter”, som på en meget professionel og underholdende måde …

fortalte om hvad der kan podes og hvordan man poder.
Landsbykontaktudvalget i Herning Kommune har bevilget 58.469 Kr. til projektet.
Området skal plantes til med hårdføre arter der er hjemmehørende i Nordeuropa, som kan klare sig uden nævneværdig pleje, uden gødning og kemikalier.
Ifølge det nye laug, skal området byde på en overflod af frugter og bær til gavn for Stakroge, dyr og mennesker. Området skal være omdrejningspunkt for pærerov, ”Den Bedste æblekage”, kirsebærplukning, studier i dyr og insekter, rosenduft, saltsyltning af slåen, havtornelikør, mindfulness og meget mere.
Fantastisk projekt, og med så mange interesserede borgere må det blive en succes.

www.havenyt.dk kan man læse meget mere om podning af æbler og pære.