Nedlukning af Sdr. Felding Gadelys – næsten
På den ekstra ordinære generalforsamling i Sdr. Felding i går på Klods Hans, bød formanden Leif Kjær velkommen og fremlagde dagsorden for mødet. Herefter blev regnskabet for 2021 og estimat for de første måneder af 2022 gennemgået af Henning Pedersen, der kunne oplyse at der forventes at være 920.000 Kr. tilbage når Sdr. Felding Gadelys opløses.
Det blev enstemmigt vedtaget af de 16 fremmødte stemmeberettiget, at de 920.000 Kr. skal uddeles til velgørende formål i Sdr. Feldings ….
Elforsyningsområde, indenfor maksimum 5 år.
Den afgående bestyrelse i Sdr. Felding Gadelys blev bemyndiget til at varetage formuen indtil den er fordelt, samt indkalde til et borgermøde ifm. med beslutning om uddeling af pengene.
Der blev også diskuteret Herning kommunes opdeling af gaderne, som henholdsvis kommunale eller fælles privatveje, hvilket for de sidste betyder at her skal beboerne selv stå for vedligehold og evt. udskiftning af gadelys lamperne.
Se referat fra den ekstra ordinære generalforsamling her.
- Henning Pedersen




