Underlige optagelseskriterier til gymnasiet i Herning

Linda og Flemming Jensen

Linda og Flemming Jensens datter har i februar været til brobygningsforløb på Herning Gymnasium og var helt sikker på hun ville blive optaget i 1. g efter sommerferien. Men for godt en uge siden fik hun at vide at hun alligevel ikke kunne komme ind i Herning. Begrundelsen var at der ikke var pladser nok på Herning Gymnasium, da hun boede for ”langt” fra Herning. En anden mulighed er at komme ind på gymnasiet i Tarm. Hun er nu kommet ind på HHX i Herning, som var hendes anden prioritet.
Problemet er at mange af dem der er blevet afvist ….

i Herning, har deres skolekammerater og venner i Herning området, og derfor ikke har lyst til at tage til Tarm, hvor de ikke kender nogen og hvor transporttiden er meget længere end til Herning, og der kun er en forbindelse frem om morgenen og en tilbage om eftermiddagen.
Linda kan også være bange for at det kan påvirke bosætningen i Sdr. Felding, hvis ikke de unge mennesker kan vælge uddannelse i Herning, som første valg.
Lovaftalen fra juni 2021 om ”Den koordinerede tilmelding til gymnasiale ungdomsuddannelse” som ligger til grund for reguleringen, er lavet ud fra ønsket om bl.a.  at sikre overlevelse for de små gymnasier i udkantsområder.
I stedet for at gennemtvinge hvor de unge skal gå i gymnasiet, synes Flemming at det ville være bedre at man gav de små og udsatte gymnasier nogle bedre økonomiske vilkår, der f.eks. kunne sætte det maximale antal elever i klasserne ned til f.eks. 20, og derved gøre dem mere attraktive.