Lørdag var der fællessang i vores lokale biograf

Modtaget fra Dagmar Bio
Lørdag aften spillede 2 af de faste klipper fra en hård corona-tid, koncert i Dagmar Bio. Igennem de mørke aftner, da nedlukning, pcr test og uvished havde forplantet sig dybt i Danmark, skabte bl.a. Kaya Brüel og Ole Kibsgaard en masse fællesskab med deres Fællessang på DR1
Coronaen har heldigvis sluppet sit tag, og lørdag kunne vi sidde tæt i Dagmar Bio og synge med på en masse ….

skønne sange, som de fleste kender og holder af. Brüel og Kibsgaard er helt tydeligt trygge i hinandens selskab, og det smitter af på os der lytter. Man føler en afslappethed når man kan læne sig tilbage i biografstolen og blot nynner med. De mange numre blev krydret med anekdoter fra de to dygtige musikere.
Efter koncerten fik Brüel og Kibsgaard naturligvis æblekage, inden de drog mod Sjælland – og 40 publikummer nød hinandens selskab og kage/ostetallerkener i Dagmar Baren. Deeejlig stemning – det kan vi li´!
Den her koncert er den sidste i rækken af koncerter, som er blevet udsat, udsat og udsat. TAK til både Brüel, Kibsgaard og publikum for tålmodigheden i den proces ❣️