Dagli`Brugsen arrangerer “Kaffens dag” 21. september

Kaffe er ikke bare kaffe. Der findes utallige varianter og bryggemetoder. Hvad betyder det f.eks. om kaffen kommer fra Afrika eller Sydamerika? Skal kaffen være groft eller fint malet? Spørgsmålene trænger sig på.
Kaffen er samtidigt en af de mest handlede vare i verden. Den produceres typisk i den fattigste del af verden, og det meste sælges i den rige del. Kaffe er derfor betydelig, når debatten handler om ulighed i verden. COOP har valgt at gribe aktivt ind i …

problemstillingerne om ulighed og har bygget sit eget risteri i Kenya. Målet er at give kaffefarmerne bedre vilkår samtidig med, at kvaliteten og mangfoldigheden inden for kaffe skal styrkes.
I Dagli’Brugsen Sønder Felding syntes vi, at der er mange spændende historier, som kan fortælles om kaffe. Derfor har vi valgt at sætte fokus på kaffe og arrangere ”Kaffens dag” den 21. september 2022.
Program:
Kl. 15 til 18: Kaffesmagning foran butikken. Vi får besøg af COOP’s kaffevogn, hvor barista Frederik Schiøtz vil brygge byens bedste kaffe. Kom og smag og få en snak med Frederik om, hvordan du selv kan lave den bedste kop kaffe. Kaffesmagningen er gratis.
Kl. 19 til 22: ”Bæredygtig kaffe uden kompromis” v. barista Frederik Schiøtz. Inspirerende film/foredrag i DagmarBio. Billetter købes i butikken og koster 50,- pr person. Vi trækker lod blandt billetterne om en flot kaffekurv.
Frederik er kaffe ekspert og Kaffe-mand med stort K. Han har en mission om at gøre livet bedre for verdens kaffefarmere. Det har ført ham til at blive ambassadør for COOP’s kafferisteri i Kenya: African Coffee Roasters.
Til film/foredraget får du indblik i, hvordan COOPs risteri i Kenya arbejder med at optimere forsyningskæden, så farmerne får et bedre betaling for deres arbejde og dermed løfter livskvaliteten i Kenya. Du får en enestående chance for at få et indblik bag kulissen i kaffens vej fra jord til bord og en tur igennem de forskellige kaffebønner, der bliver ristet i Kenya. Der vil være smagsprøver på kaffe og selvfølgeligt er der kage til kaffen.
Ud over ovenstående program vil der være en enkelt lille konkurrence på facebook samt en række JA TAK’er med kaffesager.