Lokalviden for Åskov området er udkommet

Modtaget fra Aaskov Y’s Mens Club
Lokalviden for Kibæk, Sønder Felding, Skarrild, Karstoft, Sandet og Stakroge 2023, er udkommet for ottende gang i en flot og farverig udgave.
Bogen er ikke tænkt som en telefonbog, men derimod en bog der fortæller og viser om det fantastiske område vi bor og lever i, samt oversigter over kontakter m. v. til ….

erhvervsvirksomheder, foreninger, kirker og skoler.
Formålet er at give inspiration og oplevelser af natur og kultur i vores nærområde.

De lokale kort over områderne er opdateret og som noget nyt er medtaget vandreruter.
I denne udgave er der valgt billeder med temaet: ” Kirker i området”.

Derudover er siderne prydet med fuglebilleder, alle optaget i vores område, og vi er meget taknemlige for alle de flotte billeder, som Kibæk Fotoklub som har stillet til rådighed for os.
Ved at udgive LOKALVIDEN giver det Aaskov Y’s Mens Club mulighed for at uddele hjælp til lokale foreninger, og andre som har behov for hjælp.
Dette kan kun lade sig gøre med den store opbakning fra vores sponsorer fra erhvervslivet, foreninger og institutioner.

Vi er taknemlige for denne store opbakning, og kan derfor kun opfordre vore læsere til at støtte dem, der støtter os.

Det er vores mål at nå ud i hele området, og vil meget gerne modtage oplysninger, der kan forbedre bogen, og håber at den vil blive taget godt imod.