Sdr. Felding Brugsforening betaler medlemslån tilbage

Pressemeddelelse fra Lars Svane formand for Sdr. Felding Brugsforening
Sdr. Felding Brugsforening afdrager ved årsskiftet 2023 igen på de lån, som medlemmerne ydede i forbindelse med byggeriet af den nye butik. Der er tale om 2. års afdrag.
Sidste år gav foreningen mulighed for, at man kunne få sit afdrag indsat på en debet konto. Det tog rigtigt mange medlemmer, som havde lånt foreningen penge, godt imod. Det lykkedes at få afdraget over ….

halvdelen af det samlede lånebeløb godt hjulpet af, at medlemmerne havde mulighed for at få indsat 2 års afdrag på én gang.
Denne succes vil Sønder Felding Brugsforening godt forsøge at gentage, så igen i år tilbyder vi, at de medlemmer, som stadig har penge til gode, kan få overført op til 2 års afdrag til debet kontoen. Foreningen har besluttet, at de medlemmer, som tager imod dette tilbud, vil få overført beløbet allerede her i december, så pengene er til rådighed for Juleindkøbene.

Medlemmer, der ønsker at anvende muligheden for at overføre til debet konto, kan henvende sig til uddeler eller formand, så det formelle kan komme på plads.

Sønder Felding Brugsforening er rigtigt glade for, at så mange medlemmer har benyttet sig af debet konto-muligheden, da det er en rigtig god hjælp for foreningen i dens arbejde for at få betalt gælden. Stor tak til vores medlemmer for deres støtte.

Sønder Felding, d. 13/12-2022
Formand, Lars Christian Svane