Flere oplysninger om personer på billedet fra 1968

Modtaget fra i Steen Brink Glamsbjerg
Jeg bor i Glamsbjerg på Fyn, men kigger nogle gange på hjemmesiden om Sdr. Felding. For nogle dage siden så jeg så en artikel om Troldhede-Kolding jernbanen (TKVJ). I efterlyser navnene på personerne på billedet i togkupeen. Jeg er ganske sikker på tre af dem. De to drenge til venstre som kigger fremad er : længst til venstre Hans Johnsen, som boede i Ågade. Ved siden af ham er det Per Olsen, søn af stationsforstanderen, og pigen til højre er min søster Jette Brink. Vi boede på Vesterbysvej. Drengen forrest til venstre er vist ….

Eigil Gravesen, og drengen med siden til er vist Jens Marinus (efternavn ??). Begge to boede mellem Sdr. Felding og Troldhede.

I øvrigt: TKVJ havde også en busrute mellem Herning og Sdr. Felding. Min far – Albert Brink – var chauffør på denne rute i mange år. Da banen blev nedlagt og rutebilkørsel til Herning blev solgt, købte min far den ene bus og startede Sdr. Felding Turistfart, som han drev i en del år og havde også skolebuskørslen til Sdr. Felding Centralskole. Det var lidt nostalgi herfra….

Jeg er født (1952) og opvokset i Sdr. Felding, gik på gymnasiet i Grindsted 1969-72. Boede i Silkeborg 1974-1978 (gik på lærerseminariet). Ansat som lærer 1978 i Glamsbjerg, hvor jeg har boet siden – altså 44 år. Kommer stadig til Sdr. Felding, da min søster bor der. Kender en del i byen.

Venlig hilsen
Steen Brink
Ådalen 27
5620 Glamsbjerg