Fra rocker til præst

Martin Bentsen

Martin Bentsen kommer i morgen onsdag kl. 19.30 til Sognehuset  og fortæller om sit liv.
Det første fængselsophold, som15-årig satte skub i kriminaliteten og et stofmisbrug, og han blev optaget i Bandidos. Han har været sigtet for drabsforsøg, for narkokriminalitet, for vold, grov vold, for tyveri, bedrageri og våbenloven med eksplosive stoffer.
Men efter et brutalt overfald i fængslet, hvor han havde stukket en anden indsat med kniv og ….

 

hældt kogende vand over ham, blev han sat i isolationsfængsel. I hans isolation begyndte han at læse i Bibelen. Det blev et vendepunkt for Martin.
Martin Bentsen vil fortælle sin livshistorie, men han vil også fortælle, hvad det har betydet for ham at møde en nåde og tilgivelse, han slet ikke vidste fandtes. Det er en fortælling om at være i mørket og blive sat fri. Fri til at tro og leve.
Da Martin kom ud af fængslet, begyndte han at læse teologi, og i dag er han Herning Oasekirkes præst.
Entré inkl. kaffe 40 kr.