25. maj vil Knud Eghøj fortælle om sit liv i Sdr. Felding

I Lokalarkivet for Sdr. Felding, Sandet og Stakroge, vil vi prøve noget nyt, og vi vil derfor fremover invitere ældre medborgere i vores område til at fortælle deres livshistorie.
Vi vil lægge ud med Knud Eghøj Hansen, som d. 25. maj kl. 16. vil komme op i Lokalarkivets lokaler på Engholm, og her vil fortælle sin livshistorie – ikke mindst hans liv i Sdr. Felding.
Knud blev født i 1937 i Ansager, hvor han også er vokset op.
Han kom til Sdr. Felding i 1960, hvor han blev ansat på Rationel Vinduer, og var ansat indtil 1998, i de sidste mange år i ….

udviklingsafdelingen.
Knud har en kunstnerisk åre, og har malet rigtig mange lokale landskabsmalerier. Desuden har han produceret et utal af træfigurer, den største er nok Sdr. Felding Pigen, som står i indgangen på Engholm.
Senest har han lavet en kongekrone, til kopien af Kongeskibet Dannebrogs stævn, på Koldinghus.
Alle er velkomne og vi håber rigtig mange vil møde op og høre Knud Eghøj Hansen fortælle.
På vegne af Lokalarkivet
Mogens Nielsen