Åskov Golfklub kvalifikationsturnering

På en meget regnvåd søndag i juli afviklede Åskov Golfklub kvalifikationsturnering til Danmarksfinalen i International Pairs, som er en verdensomspændende turnering, der slutter med en verdensfinale i Portugal i begyndelsen af november.
21 par havde søndag den 23. juli trodset vejrguderne, og på trods af vedvarende regnvejr og vådt tøj tog deltagerne det med godt humør, og …..

resultaterne var også meget flotte.

Vinderparret skilte sig markant ud, men der var tæt kamp om de øvrige placeringer, som fordelte sig som følger:

  1. Bent Brodde og Tom Sørensen – 52 point
  2. Allan Hellegaard og Chr. Pedersen – 40 point
  3. Helle Nielsen og Jesper Meng Nielsen – 40 point
  4. Lotta Ericson og Kristjan Rafn Gunnarson – 39 point
  5. Fie Skovdal Pedersen og Rasmus Rowelt Hansen – 39 point
  6. Inger-Marie Nielsen og Tonny Thorsen – 39 point
  7. Pernille Juhl Sørensen og Torben Sørensen – 37 point.

Der var også en konkurrence om at komme tættest på flaget på et par 3 hul, og denne konkurrence vandt Tonny Thorsen med et slag 94 cm. fra hullet.

Tillykke

til alle præmievindere og held og lykke til vinderparret i Danmarksfinalen, der afholdes på Great Northern i september.