Stort fremmøde til Sommer Fællessang

Tekst og foto af Grethe Kamstrup
I aftes var Brugsens have igen rammen om Sommer Fællessang med Tina Wiberg (Sanglærken). Det var som altid Sdr.Felding Borgerforening, der stod for Arrangementet.
Det startede kl 18.30, hvor der var salg af grillpølser/brød som Aaskov Rideklub stod for.
Sdr. Felding Vinlaug/Daglí´Brugsen havde salg …..

 

af drikkevarer.
Det var et helt fantastisk vejr, det havde regnet i mange dage og i aftes var det skønneste vejr, som havde trukket mange til det velkendte arrangement med Fællessang.
Tina er jo efterhånden blevet en dejligt kendt og yndet sanger, som gæster Sdr.Felding år efter år.
Der er som altid rigtig mange sange af velkendte sangere som: Poul McCartney, Shubidura, Birthe Kjær, Billy Shears, Poul Reichard, Pouk Krebs. og mange mange flere.
Der var en fantastisk stemning og alle sang godt og højt med.
Det blev som ventet en hyggelig og festlig aften. Og alle hyggede sig ved små borde og stole som de medbragte, foruden de borde og bænke som er i Brugsens Have.
Tina har siden hun gæstede os sidst her i Sdr.Felding udsendt et nyt album.