Det legende Hus – inviterer til Halbal i Sdr. Felding
Og det er lørdag d. 16. september.
For anden gang i træk, er det det populære danseband – Båndsalat fra Århus, der står for musikken. De har spillet på mange populære festivaler i år, og deltaget i Århus festuge, og man kan roligt sige de leverer rigtig god musik for et bredt publikum. De spiller både nyt og populær musik for det unge publikum og også gamle
kendinge fra 80 erne og 90 erne., for det mere modne publikum. Virkelig et godt band, med lokale Mads Hye, der er fra …
Sdr. Felding på vokal.
Restaurant Klods Hans leverer igen en lækker 3-retters menu, og garanterer som altid for lækre retter, god servering og masser af mad. Forfesten er også arrangeret, da halballet starter op allerede kl. 17.00 med Happy Hour fra 17-18.00, hvilket betyder at du kan komme og hygge dig med vennerne inden maden kommer på bordet, med mulighed for billige drinks. Dette var en stor succes sidste år, og gav en rigtig god start på festen,
med glade gæster i baren.
Festudvalget, der arrangerer årets halbal, er 6 kvinder, alle bosat i Sdr. Felding, der mødes flere gange om året
for at skabe en god fest. I år har de valgt at bede forskellige erhvervsdrivende om sponsor gaver til lodtrækning
imellem gæsterne, så der er virkelig flere gode grunde til at komme til halbal.
Udvalget appellerer også til byens unge om at komme og deltage i halballet, og har derfor åbnet op for at man
også kan købe billetter online uden spisning – med indgang fra kl. 20.30. Udvalget fortæller, at mange unge sidste
år deltog i festen og at tilbagemeldingerne kun har været positive. Vi håber mange vil møde op.
Halballet arrangeres af frivillige kræfter, og holdet bag festen er superglade for, at de hvert år finder frivillige til
baren og øvrige opgaver omkring festen. I år er det igen nogle lokale unge mænd der passer baren, en flok tidligere
skolekammerater der hygger sig og er klar til at give den ”gas” bag baren. De får hjælp af Inga Madsen der tidligere
stod bag Diskotek Klods Hans, så der er lagt op til en super fest.
Det er fortsat muligt at købe billetter til Halbal på Det legende hus facebook side, og festudvalget håber at så mange
som muligt kommer med. Sidste frist for køb af spisebilletter er lørdag den 9. september 2023.
Festudvalget oplyser, at de efterlyser flere frivillige til at hjælpe på selve dagen og til oprydningen efterfølgende.
Så hvis det er noget for dig ? – er du meget velkommen til at kontakte Helle Tinghøj Nielsen, som står for koordinering af
de frivillige hjælpere.
Udvalget består af: Didde Jônsson, Carita Jensen, Sara Sørensen, Susanne Christensen, Helle Tinghøj Nielsen og Lone Kjærsig.