BMS = Bevægelse – Motion – Samvær
Modtaget fra Anne Marie Jensen
Nu går sommeren på hæld og BMS er klar til opstart. Vi glæder os til at kunne byde velkommen til en ny sæson i Det Legende Hus.
BMS søgte i foråret Sdr. Felding Gadelys og Erik Christiansens Mindelegat, om midler til indkøb af redskaber til senior idræt. Begge ansøgninger gav pote og vi har nu købt nogle redskaber, så vi nu kan tilbyde nye tiltag, som f.eks. indendørs Petanque, skubbestave til curling, så man kan side på en stol/rollator og sende curlingstenen afsted.
Vi vil gerne arbejde på og finde inspiration til at …
gangbesværede og de der har dårligt ved at stå også kan være med til BMS.
Lette bander til floorballbanen og andre ting er under overvejelse, men ønsker fra deltagerne, skal der også være plads til.
Vi håber at gamle og nye deltagere har lyst til at møde op til et par hyggelige timer tirsdag formiddag.
Første gang er tirsdag den 19. september Kl. 10.30 – 12.30.