Ukrudtsbrænder skyld i brand
En 18-årig mand fra Nr. Nebel kan imødese en sigtelse for overtrædelse af Beredskabsloven for at have overtrådt afbrændingsforbuddet.
Manden var torsdag skyld i en mindre brand på Skjernvej i Sdr. Felding, da han – i strid med det afbrændingsforbud, der blev indført Grundlovsdag – var gået i gang med ukrudtsbrænderen, ifølge politiet i erhvervsmæssigt øjemed. Derved fik han sat ild i et læhegn, men flammerne kom under kontrol, inden de nåede at sprede sig. Straffen for at overtræde forbuddet er en bøde.
